<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerte Cafe om Forhøjet kolesterol

Skrevet mandag d. 4. november 2019

Kom og hør et foredrag af Casper Lund Andersen Medical PhD fellow Cardiology, University Hospital of Copenhagen (Rigshospitalet)

Forhøjet kolesterol er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme. Få her den vigtigste viden om, hvad forhøjet kolesterol er.

Du kan ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt. Derfor er det vigtigt, at du får målt dit kolesteroltal med jævne mellemrum.

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner. Din krop danner selv kolesterol.

For højt kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men er en tilstand, der kan føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. Årsagen til for højt kolesterol er ofte en blanding af arvelighed, uhensigtsmæssig livsstil og anden underliggende sygdom.

Hold øje med dit kolesteroltal, og få målt det med jævne mellemrum Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke kolesteroltallet. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kolesteroltallet er svært forhøjet.

Cafeen holdes Tirsdag den 12. November klokken 19. på Birkerød IdrætsCenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød, Vi har GLASSALEN på 1.sal. Der vil være rig mulighed til at stille spørgsmål om hjerteproblemer.