<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Invitation til Hjerteyoga

Skrevet torsdag d. 9. januar 2020

Medicinsk yoga – en unik og særlig genoptræning – tilbydes Hjerteforeningens medlemmer i Rudersdal kommune!
Hjerteforeningen Rudersdal tilbyder – igen – et helt unikt 16 ugers kursus for hjertepatienter, der vil leve et aktivt liv!
At få og blive behandlet for en hjertesygdom kan være en voldsom oplevelse – men nu kan hjertepatienter bosat i Rudersdal kommune få særlig hjælp til at komme videre i livet!

Der er tale en et 16 ugers forløb i medicinsk yoga, som har til formål at hjælpe den hjertesyge til at lære at leve godt med sygdommen samt at forebygge evt. ny hjertesygdom! Vi arbejder med blide øvelser, der styrker din krop, giver øget bevidsthed om vejrtrækning, men ikke mindst godt humør! Yoga har i mange videnskabelige studier vist sig at være særdeles godt for hjertet og for de forskellige problemer, som rammer hjertet!
Et svensk studie ved den hjerteintensive afdeling på Danderyds Sjykhus i Stockholm viste tydeligt, at MediYoga – Medicinsk Yoga – mindsker risikoen for hjerteinfarkt! Resultaterne var så éntydige, at sygehuset siden januar 2010 har brugt medicinsk yoga i den almindelige rehabiliterig af patienter med hjerteinfarkt! Hjerteforeningens instruktør Lill-Britt Myhlenfordth Reffstrup er uddannet yoga-terapeut! Genoptræningforløbet giver dig indsigt i et yogaprogram, der er velegnet for dig som hjertepatient og er tilpasset dine behov! Foruden selve yoga-træningen hjælper medi-yoga også deltagerne til at komme mentalt videre i livet! I medicinsk yoga fokuseres der meget på at integrere åndedræt og fysiske øvelser. Med åndedræt i fokus skabes balance mellem krop og sind, du får et positivt energiløft og lærer enkle teknikker, der forbedrer din livskvalitet!

Kurset starter torsdag den 6. februar 2020 og finder sted på Havartigården – lokale D – Havartivej 6, 2840 Holte – hver torsdag kl. 15.30-17.00.
Prisen er kr. 200,00 pr. måned – og der betales for alle 16 uger på én gang!

Man skal være medlem af Hjerteforeningen for at deltage i yogaforløbet – samt have haft en hjertesygdom/diagnose indenfor de
seneste 5 år. Desuden skal man være selvhjulpen! Vi opfordrer til hurtig tilmelding, da der er et begrænset antal pladser!

Tilmelding sker til Hjerteforeningen Rudersdal – Hanne Nicolaisen – KUN – på mail: hjertehanne@gmail.com – senest den 22.01.2020.